Cracking (Tillæg til forsøget omkring fremstilling af Ethen)
I forbindelse med raffinering/destillering af råolie på et olieraffinaderi får man et slutprodukt, som består af nogle meget lange kulstofkæder – f.eks. C18H38. Disse lange kulstofkæder kan anvendes til fremstilling af asfalt (bitumen), men de kan også udsættes for en proces, som kaldes “cracking”. Ved cracking slår man et lange kulstofmolekyle i mindre stykker, som det kan ses herunder.
Det illustrerer hvordan et større molekyle kan gå i stykker til mindre molekyler; der er mange andre muligheder end de viste. I praksis arbejder man altid med et ufatteligt stort antal molekyler, så efter at en crackingproces er gennemført, har man en blanding af mange forskellige molekylestørrelser med lige så mange forskellige kogepunkter. Disse kan så skilles ad ved destillation.
Ethen
Et eksempel på et produkt ved cracking er ethen, C2H4, som er en gasart. Ved en kemisk proces mellem ethen og vand kan der under specielle forhold dannes alkohol.
Da olie via crackingprocessen kan omdannes til ethen, kan man i virkeligheden fremstille ethanol ud fra olie; den fremstillede alkohol er oven i købet renere end ethanol fremstillet ved gæring af sukker.
Den ved cracking dannede alkohol bruges til fremstilling af denatureret sprit ved tilsætning af butanon og andre “tekniske” alkoholer.
Den alkohol, man drikker, fremstilles udelukkende ved gæring.
Tænk hvis det var så let at lave teknisk alkohol…:
Skulle vi cracke på en stor alkan, kunne vi bruge paraffinolie. Så ville forsøget se ud som på billedet nedenfor.
Paraffinolien varmes og passerer igennem en katalysator. I første reagensglas opsamles ocean og hexan men ethen som forbliver en gas ledes videre til andet reagensglas. Forsøget er egentlig et godt forsøg men succesraten for om det lykkes er ikke lige så stor som når vi cracker på etanol.
