Alkohol

Hvad er alkohol?

Alkohol er en gruppe molekyler inden for det, man kalder organiske forbindelser. Alle alkoholer indeholder en eller flere OH-grupper (hydroxid), som er bundet til en kæde af carbonatomer.


Den alkohol, der indgår i øl, vin og spiritus, hedder ethanol. Ethanol består af grundstofferne kul (carbon = C), brint (hydrogen = H) og ilt (oxygen = O). Ethanol skrives således: CH3CH2OH. Ethanol er klart som vand. Ethanol har et kogepunkt på 78,4 °C, det vil sige, at det koger ved en lavere temperatur end vand, der koger ved 100 °C. Ethanol har et frysepunkt på ca. -114 °C. Ethanol har en massefylde (densitet) på 0,789 g/cm3, det vil sige, at det er lettere end vand, som har en massefylde på 1g/cm3. Desuden har ethanol en karakteristisk lugt og en brændende smag. Og der går let ild i ethanol, som brænder med en svag blålig farve.

Figur 1. Sammensætningen af et ethanolmolekyle som streg- og kuglemodel.


Alkohol er et organisk opløsningsmiddel

Alkohol har en speciel egenskab: Det kan både opløses i vand, og samtidig kan det opløse fedtstoffer. Det hænger sammen med alkoholmolekylets opbygning. I den ene ende er molekylet hydrofilt – det vil sige ”vandelskende”, og det gør, at denne ende kan binde sig til vand. I den anden ende er molekylet hydrofobt - det vil sige, at det ”hader vand”. Denne ende er derfor vandskyende – til gengæld kan det binde sig til fedt, som dermed kan opløses. Den evne udnytter man i rengøringsmidler. Alkohol er et godt rengøringsmiddel, fordi det både kan opløses i vand og opløse fedt. Når man f.eks. pudser vinduer, kan alkoholen i rengøringsmidlet opløse fedtpletter på ruden. Og samtidig kan fedtet og alkoholen opløses i vand, så man kan fjerne både fedt, vand og alkohol fra ruden. Det er den samme opløsende evne, der gør, at alkohol kan skade din hjerne. Dine nerveceller er nemlig isoleret med fedt. Det får bl.a. nervesignalerne til at løbe hurtigt og hen til de rigtige steder i hjernen. Hvis du har drukket alkohol, bliver det ført op i din hjerne via blodet. Her begynder det at opløse fedtet rundt om dine hjerneceller. Det kan forstyrre signalerne – du bliver sløv, og din reaktionsevne bliver langsommere.

Alkohol i hverdagen

Alkohol er et effektivt stof. Det findes i mange forskellige produkter, som ikke er beregnet til at spise eller drikke. Det er bl.a.:

    •    Håndsprit. Her er alkoholprocenten høj (over 60%), da høje koncentrationer af alkohol dræber bakterier og vira.

    •    Husholdningssprit

    •    Brændstof, som bioethanol

    •    Benzin

    •    Sprinkler- og kølervæske

    •    Parfume

  •     Lim og maling, hvor alkohol gør produktet mere flydende. 


Når man f.eks. har malet en væg, fordamper opløsningsmidlet, og derved hærder malingen. Når alkoholen fordamper, kan man få det ned i lungerne, hvor det bliver optaget i blodet. Derfor er det vigtigt, at man beskytter sig med åndedrætsværn, når man arbejder med maling, der indeholder alkoholer.

Fremstilling af alkohol
Man kan fremstille alkohol på mange forskellige måder. Den mest almindelige proces har været brugt i mange århundreder. Her tager man organiske produkter, der indeholder sukkerstoffer, og får dem til at gære. Det kan være kartofler eller frugt.

For at lave alkohol, skal gæringen foregå uden ilt. Derfor skal gæringen ske i en lukket beholder. Ved gæring uden ilt bliver der dannet både alkohol og kuldioxid. Hvis gærcellerne får ilt, danner de vand og kuldioxid i stedet for alkohol og kuldioxid. Kuldioxid bliver til en gas ved stuetemperatur, og den fordamper i gæringsprocessen.

Når en gærcelle forbrænder sukker, får den mest energi ud af det, hvis der er ilt tilstede. Så omdanner gærcellen sukkeret helt til kuldioxid og vand. Men i et lukket gæringskar opbruger gærcellerne ilten. Nu får de mindre energi ud af sukkeret, og i stedet for kuldioxid og vand dannes der alkohol og kuldioxid.

Se figur 2. Gæring af sukkerstoffet glukose uden ilt

Alkohol er giftig for gærcellerne. Så når koncentrationen af alkohol i gæringsbeholderen kommer op på ca. 12 %, stopper væksten af gærcellerne. Dermed dannes der ikke mere alkohol. Hvis man vil opnå en højere koncentration end 12 % alkohol, skal alkoholen destilleres. Destillation betyder, at man adskiller to eller flere stoffer ved kogning.

Destillation af alkohol
Man har destilleret alkohol i mange hundrede år – f.eks. når man har fremstillet stærke alkoholiske drikke som cognac ud fra vin og øl. Når man destillerer, skal man kende kogepunktet for de forskellige stoffer, der er i den blanding, man vil destillere. Når man f.eks. opvarmer en blanding af vand og alkohol, begynder ethanolen at fordampe før vandet, fordi ethanol allerede koger ved 78,4 °C. Nu kan dampen fra ethanolen opsamles i det, der hedder et svalerør. Det er en rørspiral, der ligger i et kar med koldt vand, og det gør, at ethanol-dampen kondenserer – det vil sige, den bliver til væske igen. Væsken – eller kondensatet er ethanol, som nu kan opsamles i et glas (se figur 2).

Figur 3. Opstilling af destillation i et laboratorium.


Der kan opstå fejl i både gæringen og destillationen. Så kan der bl.a. dannes træsprit (methanol). Træsprit er svært at opdage, fordi det hverken har en speciel lugt eller farve. Det er farligt at drikke træsprit. I løbet af 12-24 timer kan man få hovedpine, kvalme, opkastninger og mavesmerter. Skaderne er alvorlige, og man kan risikere nedsat syn eller blindhed, skælven, stivhed, mekaniske bevægelser og ved større indtag koma og død.

Hvad sker der i kroppen når man drikker alkohol?

Allerede fem minutter efter den første øl kan man måle alkohol i blodet. Din mavesæk og tyndtarm optager lynhurtigt alkoholen til blodbanen og fører den med portåren til leveren. Leveren er altså det første organ, som bliver påvirket af alkohol, lige efter du har drukket. Leveren fungerer som den helt store rensningscentral, som i konstant tempo forbrænder det alkohol, du drikker. I leveren bliver alkohol nedbrudt; først til et giftigt stof, der hedder acetaldehyd (også kaldet etanal), og derefter videre til acetat (også kaldet eddikesyre), som er harmløst. Leveren bruger acetat til enten at lave energi eller fedt. Fedtlever skyldes overskydende fedt i leveren. Selv små mængder af det giftige acetaldehyd kan give klassiske tømmer-mændssymptomer.

Leveren er robust, og så længe der kun er tale om et par øl i ny og næ, kan leveren sagtens følge med. Intet problem. Men ved større mængder alkohol vil leveren til at starte med ophobe fedt i sine celler; så meget at mere end to-tredjedele af levercellerne kan være fyldt med fedt. Faktisk kan man efter en uge på Roskilde Festival fyldt med druk komme hjem med en fedtlever. I de fleste tilfælde vil fedtleveren ikke give videre problemer, og den forsvinder hurtigt igen, når man skruer ned for sit alkoholforbrug.

Men hvis man fortsætter med at drikke for meget, kan det ekstra fedt stresse levercellerne, som vil begynde at dø. Døde leverceller kan aktivere immunforsvaret, og der dannes fedtleverbetændelse. Som reaktion på fedtleverbetændelsen vil 10-20 % med et alkoholoverforbrug danne arvæv i leveren. Man kan tænke på fedtleverbetændelsen som at kaste brænde på et bål, og der vil langsomt ophobes mere og mere arvæv. Efter mange år med fedtleverbetændelse og arvævsdannelse kan man til sidst stå tilbage med en skrumpelever – og det er en alvorlig sygdom.

 

Men hvor meget alkohol er så for meget? For at være på den sikre side er det bedst at holde sig under 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande for mænd, og at undgå at binge-drikke - det vil sige mere end fem genstande over kort tid. Mennesker der drikker over Sundhedsstyrelsens højrisiko-grænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd har mindst fire gange højere risiko for skrumpelever, end dem der nøjes med få genstande om ugen.

FAKTA

• Hvis du er blevet for fuld, kan du desværre ikke gøre noget for at blive hurtigere ædru; leveren forbrænder alkohol med den samme hastighed, uanset om du prøver at løbe, sove eller danse branderten væk.

• Det tager cirka 2 timer at skille sig af med alkoholen fra én genstand, men det varierer meget; blandt andet af hvor ofte du drikker, og hvor meget du vejer.

• Leveren har en fantastisk evne til at gendanne sig selv, så længe skaden ikke er for stor. Hvis du gennem længere tid har drukket for meget alkohol, kan leveren komme sig igen, hvis du stopper med at drikke.

• Alkohol indeholder en masse energi. Derfor kan du sagtens få fedtlever på grund af alkohol uden at være overvægtig eller have diabetes.

• Hvor mange kalorier indeholder en genstand? En genstand indeholder 12 gram alkohol, som svarer til 84 kilokalorier (kcal). Men dertil kommer alle de kulhydrater, som også findes i øl, drinks og vin.

Hvis husholdningssprit også er ethanol, 

hvorfor kan man så ikke drikke det?


Sprit/alkohol, som ikke må bruges som nydelsesmiddel 

At denaturere et stof betyder at gøre stoffet uanvendeligt til et bestemt formål. Når toldvæsenet lader sprit denaturere, er det netop for at gøre den denaturerede ethanol ubrugelig til fremstilling af spiritus. Det gøres især, fordi Staten ønsker at holde kontrol med al den ethanol, som anvendes til spiritusfremstilling. Men en væsentlig årsag er også, at Staten inkasserer en enorm spiritusafgift.

Som denatureringsmiddel anvendes i Danmark stoffet butanon:

Uden at gå i detaljer kan man se, at butanonmolekylet ligesom aldehyder har et dobbeltbundet oxygenatom knyttet til et C-atom. Men på dette C-atom, som er placeret inde i C-kæden, er der ikke plads til et hydrogenatom. Butanon hører til stofgruppen ketoner. Denatureringsmidlet er som tidligere nævnt butanon, der kemisk set tilhører ketonfamilien. Butanons kogepunkt er 79,6C, altså tæt ved ethanols kogepunkt, som helt præcist er 78,4C. Derfor er det i praksis umuligt at fjerne denatureringsmidlet fra sprit ved destillation.

Til dette kapitel kan du med fordel lave et eller flere af nedenstående forsøg


Ethanols kogepunkt

Gå tilbage til forsiden