Faktabox
Kuler almindeligt:
Kul er det fjerde mest almindelige grundstof i vores solsystem efter hydrogen (brint), helium og oxygen (ilt).
Altid fire bindinger:
Kul, der indgår i en kemisk forbindelse, danner altid fire bindinger, men op til tre af disse bindinger kan være til det samme atom.
Kul kan være meget hårdt:
Det hårdeste stof, man kender, er diamanter, som er krystaller af rent kul.
Kulforbindelser betyder liv:
Når videnskabsfolk leder efter spor af liv på fremmede planeter, leder de efter organiske kulholdige forbindelse.
Kulstofkemi
Kemi, som handler om kulstof (C), kaldes kulstofkemi. Tidligere troede man, at kulforbindelser kun kunne dannes af levende organismer og ikke syntetisk i et laboratorium. Af samme grund kaldes kulstofkemi også for organisk kemi og kulstofholdige forbindelser for organiske forbindelser. Kulstofkemi og organiske forbindelser
Den øvrige del af kemien kaldes for uorganisk kemi. Uorganisk kemi handler om alle grundstoffernes kemi bortset fra kulstofforbindelsernes kemi. Men der er ingen skarpe grænser mellem de forskellige kemiske discipliner, og nogle få forbindelser hører til den uorganiske kemi, selv om de indeholder kulstof. Det er bl.a. kuldioxid (CO2)og salte af kulsyre (H2CO3).
Organiskkemi er langt det største delområde af kemien. Der er i dag ca. 15 millioner kendte kemiske stoffer, og de fleste af disse stoffer er organiske. Det vil sige, at de er naturligt forekommende eller syntetiske kulstofforbindelser.
Ikke kun kul i organiske forbindelser
Kulstof er ikke det eneste grundstof, der indgår i de organiske forbindelser. De fleste organiske forbindelser indeholder også hydrogen (H), oxygen (O) og nitrogen (N) i forskellige mængde. Et kulstofatom kan danne op til fire bindinger både til andre kulstofatomer eller til andre grundstoffer. Det betyder, at der kan dannes millioner af molekyler med lange kæder og ringe af kulstofatomer og disse grundstoffer.
Kulstofkemi og liv
Organiske stoffer, som ikke er lavet i et laboratorium, stammer alle fra levende væsner. Nogle organiske stoffer findes i forbindelse med liv, mens andre naturlige organiske stoffer ikke findes i levende organismer.
Disse stoffer dannes i naturen ud fra organiske stoffer fra fx døde planter og dyr. Eksempler herpå kan være stenkul og fossilt olie. De er dannet ved hjælp af varme og højt tryk, dybt nede i jorden.
Alkaner
Alkaner kaldes også mættede kulbrinter. Det skyldes, at de kun indeholder kulstof (C) og brint (H), og at alle C-atomerne har bindinger til 4 andre atomer. Der findes altså kun enkelt-bindinger i alkaner. Alkaner leverer meget af den energi, som driver vores samfund.
Opbygning af alkaner
Alkaner er kæder af kulstof-atomer, hvorpå der sidder hydrogen. Carbon (kulstof) har altid fire bindinger, derfor består den mest simple alkan af ét carbonatom og fire brintatomer:
Den næste har to carbonatomer og 6 hydrogenatomer:
Læg mærke til, at carbon altid har fire bindinger!
Den næste alkan har tre carbonatomer i kæden, den næste igen har fire – hvor mange carbonatomer er der så i den næste?
Huskeregel
Hele kæden indeholder dobbelt så mange H-atomer som C-atomer plus to ekstra H- atomer, der sidder i enderne af kæden.
Man kan derfor skrive alkaner op efter brutto-formlen
CXH(2X+2)
hvor X er antallet af C-atomer i kæden.
Navngivning af alkaner
Alkaner får navn efter, hvor mange kulstof-atomer der sidder på række. En alkan med 5 C-atomer (C5H12) på række, fx pentan, da penta på græsk betyder 5. I tabellen til højre ses flere navne på nogle udvalgte alkaner.
Forgrenede alkaner
Alkaner kan være lige kæder, men de kan også være forgrenede. Bemærk, at man ofte ikke skriver hydrogen på, når kæderne bliver lange – det er for besværligt.
4-etyl-octan
For at navngive en forgrenet alkan skal man finde den længste kæde og navngive den. Bagefter sætter man sidekædens navne foran. Sidekæder navngives ligesom alkaner, men i stedet for –an til sidst, tilføjes –yl.
2-methyl-pentan
Havde vores pentan fra før haft en sidekæde på det andet C-atom, og dermed 6 C- atomer i alt, ville den få navnet 2-methyl-pentan. 2-methyl-, fordi der sidder en metyl-gruppe (CH3-) på det andet kulstofatom i kæden, og pentan fordi den længste kulstofkæde indeholder 5 C-atomer.
2-methyl-pentan
Hvor kommer alkanerne fra?
Alkaner er en vigtig del af naturgas og råolie. Her findes de i blanding med andre stoffer. Alkaner kan oprenses i olieraffinaderier. De korteste alkaner er gasser, og de længere er væsker – de længste kæder bliver mere og mere tyktflydende. Den sidste rest, som ikke kan oprenses, bliver brugt til asfalt.
Olie bliver brugt til mange ting
De gas-formige alkaner metan og etan findes i naturgas, mens propan bruges som flaskegas. Butan bruges bl.a. som lightergas. Pentan kaldes let-benzin, mens hexan, heptan og octan findes i benzin. Petroleum og dieselolie indeholder de lidt længere kulbrinter.
Alkaner er også vigtige startmaterialer i den kemiske industri.
Faktabox:
Mættede kulbrinter: Alkaner indeholder kun enkeltbindinger og kaldes derfor mættede kulbrinter.
Lange kulbrinter: De længste kulbrinter i råolie indeholder mere end 70 C- atomer i deres kulstofkæder. De bruges bl.a. i asfalt.
Benzin i råolie: Den del af råolie som kan bruges til benzin, udgør ca. 15-30 % af den samlede råolie.
Introduktionsvideo til Alkaner